Lyd og hørelse

 

Lyd er små svingninger i lufttrykket omkring os. Vi opfatter svingningerne gennem vores øre som via hørenerven sender information til vores hjerne, der bearbejder hvad det er for en lyd, og hvordan vi skal forholde os til den. Man kan sige, at vi hører med ørerne, men lytter med hjernen.

Lyden opfanges af øret som kan opdeles i flere dele:

Ydre øre – som består af en synlig del (1) og af øregangen (2). Disse opfanger lyden og sender de akustiske svingninger i fra lufttrykket til trommehinden (3) hvor der sættes en bevægelse i gang.

Mellemøret (4) – består af tre meget små mellemøreknogler: hammer, ambolt og stigbøjlen. Når lyden rammer trommehinden sættes en mekanisk bevægelse i gang gennem mellemøreknoglerne, som når det indre øre (5).

Indre øre (5) - består af øresneglen og buegangene. Øresneglen er formet som en snegl og i denne findes tusindvis af små hår, som kort fortalt opfanger lyden og sender denne videre via hørenerven (6). Hørenerven sender lyden til hjernen, hvor lyden processeres.