Høretab:

Et høretab er et funktionstab som ofte er mere invaliderende end de fleste forestiller sig. Ofte kommer det snigende og viser sig som et gradvist større og større høretab i diskantområdet. De første symptomer giver ofte anledning til undren både hos omgivelserne og hos personen selv, idet der sjældent er problemer på tomandshånd, men massive problemer med kommunikationen, hvis der er blot ganske få mennesker samlet om bordet. Desuden høres tale som regel med samme lydstyrke som før. Det er blot blevet svært at adskille ordene og forstå, hvad der bliver sagt.

Når dette kun er tilfældet i specifikke situationer, kan det nemt få omgivelserne til at drage den konklusion, at ”Du hører, hvad du vil høre” og den ramte person til at drage konklusionen, at ”De unge taler så utydeligt i dag”. Udviklingen vil imidlertid fortsætte og gradvist føre til manglende lyst til at deltage i sociale arrangementer, som foreningsliv og familiesammenkomster. Dette fører langsomt til stigende isolation med mindre høretabet kompenseres med et veltilpasset høreapparat.

Det indre øre:
Årsagen til et høretab findes oftest i det indre øre, hvor der, af forskellige årsager, er sket en degeneration af hårceller. Der kan være mange årsager til et sådant høretab, men det kan f.eks. være  arveligt betinget og/eller medfødt. Støjbetingede høretab er også lokaliserede i det indre øre og ses desværre hyppigere og hyppigere. Selvom der udover disse årsager findes en lang række andre årsager til høretab, er den hyppigste årsag nok den aldersbetingede svækkelse af hørelsen, der skyldes mange års slitage. Typisk vil den form for hørenedsættelse vise sig mellem 65 og 70 års alderen, men det afhænger i høj grad af, hvor meget lyd man har været udsat for i årenes løb og selvfølgelig, hvor robust øret er fra naturens hånd.

Forskellige sygdomme som f.eks. Meniére giver hørenedsættelse, som stammer fra der indre øre, men også meningitis, fåresyge, mæslinger m.fl. kan resultere i nedsat hørelse.

Mellemøret:
Høretab lokaliseret til mellemøret vil ofte skyldes hyppige mellemørebetændelser, væske i mellemøret, eller undertryk i mellemøret. Sygdommen ”Otosclerose”, hvor der opstår en vis stivhed i mellemøreknoglerne, ses også som en almindelig årsag til denne type hørenedsættelse.
I modsætning til hørenedsættelse i det indre øre, vil mellemørelidelser ofte kunne behandles medicinsk eller kirurgisk med god effekt, hvor ved høreapparater i mange tilfælde kan undgås, i hvert fald for en tid.

Årsager til høretab kan også findes centralt (f.eks. i hørecentret i hjernen) eller retrocochlært (f.eks. i form af en svulst på hørenerven). Disse årsager er heldigvis sjældent forekomne og lader sig ikke behandle med høreapparat.

Behandling af høretab:

Hvis årsagen til høretabet ikke kan behandles medicinsk eller kirurgisk, vil behandlingen ofte bestå i tilpasning af høreaparater. Det er ofte særdeles effektivt ved indre øre –eller mellemørelidelser, mens det ofte ikke kan anvendes ved centrale eller retrocochlære lidelser, da disse ofte medfører en total mangel på evne til at afkode og forstå signaler fra det ramte øre.

I mange tilfælde af høretab som følge af indreørelidelser ses også en nedsat evne til at adskille lyde (nedsat skeldneevne) som følge af forvrængning fra øret. Da denne forvrængning opstår i det indre øre og altså efter, at lyden har forladt et evt. høreapparat, har apparatet ingen effekt på denne lidelse. Det er dog heldigvis sjældent, at forvrængningen er så voldsom at høreapparat ikke kan anvendes og det vil oftest have en særdeles god effekt.

Tinnitus er en hyppig følgevirkning af høretab og specielt støjbetingede høretab, hvor det skønnes at optræde hos ca. 45 %. Heldigvis har det vist sig, at et veltilpasset høreapparat, udover at afhjælpe høretabet også har en særdeles god dæmpende effekt på tinnitus. Mange uafhængige undersøgelser viser, at op imod 75 % oplever en gavnlig effekt af høreapparatet på deres tinnitus.