Diskrete åbent tilpassede høreapparater


De sidste nye design-høreapparater kaldes for "høreapparater med åben tilpasning". Disse er meget små høresystemer, som sidder bag ved øret, og er monteret med en meget tynd, næsten usynlig slange eller ledning og en lille standardprop, som sættes i øret. Høresystemet arbejder oftest helt automatisk.
 
Denne løsning er en af de mest diskrete og usynlige, der findes. Effekten er imponerende, selv om høresystemet har så beskeden en størrelse. Der er nemlig mulighed for mange programmeringsegenskaber, som bliver tilpasset med den bedste computerteknik, vi kender i dag. Ønskes der en diskret høreapparatbehandling ved kraftigere hørenedsættelser, er det også muligt at tilpasse mikrohøresystemer, i kombination med en speciel ørestøbt pasform. Man får med andre ord, i alle tilfælde, et diskret, elegant og effektivt ”mikro Power” høresystem, uden at gå glip af en behagelig bærekomfort.